Nettilslutningskabel og tværsnit: en vigtig detalje

Valg af korrekt netledningstværsnit: 0,75 mm², 1,0 mm² eller 1,5 mm²

Hvilket ledertværsnit er det mest hensigtsmæssige for en strømkabel? 0,75 mm², 1,0 mm² og 1,5 mm² adskiller sig især med hensyn til ledningsmodstand, spændingsfald og effekt tab. Et større tværsnit kan give større elektrisk reserve ved længere ledninger eller mere krævende anvendelser – men er ikke automatisk nødvendigt for alle apparater.

For at træffe det rigtige valg skal man altid se på hele tilslutningsledningen, strømforbruget, kabellængden, stikket, IEC-tilslutningen, ledningstypen, anvendelsesbetingelserne og produktrelaterede godkendelser under ét. Ledningstværsnittet alene bestemmer ikke den tilladte strøm i et netkabel.

0,75 mm²
kompakt og fleksibelt til egnede standardanvendelser
1,0 mm²
afbalanceret mellem længde og reserve
1,5 mm²
lavere modstand og større reserve ved længere ledninger
Vigtigt
Databladet og den samlede ledning er afgørende

Kort svar: Hvilket tværsnit på netledningen skal jeg vælge?

0,75 mm²: kan være en passende og fleksibel løsning ved kortere standardtilslutningsledninger, der er godkendt til dette formål.
1,0 mm²: tilbyder en god mellemvej mellem fleksibilitet, ledningsmodstand og ekstra reserve.
1,5 mm²: reducerer ledningsmodstanden yderligere og kan være en fornuftig løsning ved længere ledninger, kontinuerlig drift eller mere krævende anvendelser.
Ingen fast længeregel: Kabellængden er kun ét af flere udvælgelseskriterier. Et bestemt tværsnit må ikke fastlægges udelukkende på baggrund af en angivelse i meter. Det afgørende er fortsat den tekniske godkendelse af den komplette tilslutningsledning.

Fem faktorer bestemmer det passende ledertværsnit

1
Strømforbrug
Den faktiske elektriske belastning af enheden er en central udgangsvariabel.
2
Kabellængde
Jo længere kablet er, desto større bliver modstanden og spændingsfaldet.
3
Stikforbindelser
Stik til strømforsyning og apparatkobling har hver deres egne elektriske nominelle værdier.
4
Kabel og omgivelser
Der skal tages højde for kabelopbygning, temperatur, kontinuerlig drift og driftsmiljø.
5
Målmarked
Landespecifikke stik, ledningssystem og nødvendige godkendelser indgår i det samlede valg.

0,75 mm², 1,0 mm² og 1,5 mm² i direkte sammenligning

Følgende tabel tjener som en praksisorienteret oversigt. Den udgør ikke en generel godkendelse af strømstyrke eller længde for hvert enkelt netkabel.

Egenskab 0,75 mm² 1,0 mm² 1,5 mm²
Ledningsmodstand højere middel lavere
Spændingsfald ved samme længde / belastning højere lavere lavest af de tre
fleksibilitet / kabelvolumen ofte mere kompakt afbalanceret ofte kraftigere kabelkonstruktion
Typisk klassificering korte standardledninger mellemstore længder / ekstra reserve længere ledninger / lavere spændingsfald
Automatisk højere tilladt strøm? Nej Nej Nej

Tydelig sammenligning af ledertværsnit

Figuren viser et skematisk billede af arealforholdet mellem de tre nominelle tværsnit. Den viser ikke den faktiske udvendige diameter af et kabel eller opbygningen af en fint trådet leder.

 
0,75 mm²
 
1,0 mm²
 
1,5 mm²

Hvorfor påvirker tværsnittet spændingsfaldet og opvarmningen?

En elektrisk leder har en modstand. Ved samme materiale og samme længde falder denne modstand med stigende ledertværsnit. En lavere modstand reducerer spændingsfaldet og den effekt, der går tabt i lederen, ved samme strømstyrke.

Modstand Ved samme længde har et mindre ledertværsnit en højere elektrisk modstand.
Spændingsfald Strøm og ledningsmodstand medfører et spændingsfald langs ledningen.
Effekttab Elektriske tab afgives blandt andet som varme i lederen.

Forenklede beregningsværdier for kobberledere ved 20 °C

Tværsnit Beregningsværdi for modstand
0,75 mm² ca. 24,5 Ω/km
1,0 mm² ca. 18,1 Ω/km
1,5 mm² ca. 12,1 Ω/km

Værdierne tjener udelukkende til forenklet teknisk illustration. De faktiske værdier kan afvige afhængigt af ledertype, materiale, temperatur, konstruktion og produktkrav. For godkendelse gælder dataene for det konkrete kabel.

Beregnings eksempel: 10 A ved 5 m kabellængde

For at forenkle beregningen tages der højde for frem- og returledere. Ved en kabellængde på 5 m giver dette en ledervej på ca. 10 m. Eksemplet viser blot størrelsesordenen af tværsnittets indflydelse og udgør ikke en strømgodkendelse for et konkret produkt.

Tværsnit Spændingsfald ved 230 V Effekttab Klassificering
0,75 mm² ca. 2,45 V ca. 1,07 % ca. 24,5 W største tab blandt de tre varianter
1,0 mm² ca. 1,81 V ca. 0,79 % ca. 18,1 W afbalanceret gennemsnitsværdi
1,5 mm² ca. 1,21 V ca. 0,53 % ca. 12,1 W de mindste tab blandt de tre varianter
Forenklet princip: Spændingsfald ≈ strøm × ledningsmodstand × ledningslængde. Temperatur, kontaktmodstande, kabelopbygning og reelle driftsbetingelser er ikke fuldt ud taget i betragtning i dette forenklede eksempel.

Praksisorienteret udvælgelsesvejledning

Følgende scenarier hjælper med en indledende udvælgelse. De erstatter ikke en gennemgang af det konkrete produkt.

STANDARDANVENDELSE

Prøv 0,75 mm²

Ved en kortere, dertil beregnet tilslutningsledning og moderat anvendelse kan 0,75 mm² være en kompakt og teknisk passende løsning.

STØRRE RESERVE

Overvej 1,0 mm²

Ved mellemstore længder eller hvis der ønskes en lavere modstand end ved 0,75 mm², kan 1,0 mm² være et fornuftigt kompromis.

LAVERE SPÆNDINGSFALD

Overvej 1,5 mm²

Ved længere ledninger, længere driftstid eller hvis der ønskes en så lav ledningsmodstand som muligt, kan 1,5 mm² være den mere passende løsning.

1,5 mm² betyder ikke automatisk 16 A

Den tilladte strøm i en tilslutningsledning bestemmes ikke alene af ledertværsnittet. Stik, IEC-stikforbindelser, ledning, kabelopbygning, mærkning og godkendelse skal samlet set være egnet til den forventede driftsstrøm.

Eksempel C13 / C14

Et større ledertværsnit ændrer ikke automatisk de elektriske nominelle værdier for det anvendte IEC-stik.

Eksempel C19 / C20

Til IEC-anvendelser i 16 A-klassen findes der specielt beregnede stikforbindelsessystemer som f.eks. C19/C20.

Hvad betyder 3G1,5, 3G1,0 eller 3G0,75?

I europæiske ledningsbetegnelser angiver tallet efter G eller X den nominelle tværsnitstørrelse for hver enkelt leder. Værdierne lægges ikke sammen til kabelets samlede tværsnit.

3G0,75 3 ledere inklusive jordleder, hver på 0,75 mm²
3G1,0 3 ledere inklusive jordleder, hver på 1,0 mm²
3G1,5: 3 ledere inklusive jordleder, hver på 1,5 mm²

Amerikanske netkabler: AWG i stedet for mm²

Ved nordamerikanske netkabler angives lederstørrelsen ofte i AWG – American Wire Gauge. AWG og metriske nominelle tværsnit ligger til tider tæt på hinanden, men er ikke identiske.

AWG 18 fysisk ca. 0,82 mm² – mellem 0,75 og 1,0 mm²
AWG 16 fysisk ca. 1,31 mm² – mellem 1,0 og 1,5 mm²

Også for AWG gælder det, at man ikke ud fra ledningsstørrelsen alene kan udlede en generel strømgodkendelse for hvert netkabel.

Omregne AWG til mm² og klassificere amerikanske netkabler korrekt

Fastlæg tværsnit og målmarked i fællesskab

Ved internationale netkabler er det ikke tilstrækkeligt blot at fastlægge et metrisk tværsnit. Afhængigt af målmarkedet anvendes der forskellige landestik, ledningssystemer, tværsnitsangivelser og godkendelser.

En fornuftig planlægningsrækkefølge:
Målland → stik → apparattilslutning → strømforbrug → kabellængde → ledning / tværsnit → nødvendige godkendelser

DINIC-netkabler med 1,5 mm² til anvendelser med ekstra tværsnitsreserve

Hvis der til en anvendelse bevidst ønskes en lavere ledningsmodstand, et reduceret spændingsfald eller ekstra tværsnitsreserve, finder du i DINIC-sortimentet forskellige netkabler og IEC-forlængerkabler med et ledertværsnit på 1,5 mm².

Den vedlagte DINIC-mærkning gør det muligt hurtigt at genkende vores 1,5 mm²-kabeludførelser. Om en 1,5 mm²-udførelse er teknisk nødvendig eller hensigtsmæssig, skal fortsat vurderes ud fra det konkrete produkt, stikforbindelserne og den påtænkte anvendelse.

DINIC-mærkning for netkabler med en ledertværsnit på 1,5 mm²

Ofte stillede spørgsmål om netkablers tværsnit

Hvornår kan 0,75 mm² være tilstrækkeligt for et netkabel?

0,75 mm² kan være en passende løsning til kortere standardtilslutningsledninger, der er konstrueret til dette formål. Det afgørende er dog altid nominelle værdier, stikforbindelser, kabeltype, godkendelse og anvendelse af det konkrete produkt.

Hvornår er 1,0 mm² en fornuftig løsning?

1,0 mm² kan være et fornuftigt mellemvalg, hvis der ønskes en lavere ledningsmodstand end ved 0,75 mm², uden at man straks skal anvende en 1,5 mm²-udgave.

Hvornår er 1,5 mm² hensigtsmæssigt?

1,5 mm² giver en lavere ledningsmodstand end 0,75 og 1,0 mm². Det kan især være en fordel ved længere ledninger eller når der ønskes et så lavt spændingsfald som muligt.

Er 1,5 mm² altid bedre end 0,75 mm²?

Nej. Et større tværsnit reducerer ganske vist ledningsmodstanden, men er ikke automatisk nødvendigt til alle anvendelser. Den passende ledning bør vælges ud fra den konkrete anvendelse.

Kan et C13-netkabel med 1,5 mm² automatisk føre 16 A?

Nej. Ledertværsnittet alene bestemmer ikke den tilladte strøm. Den samlede kabelsammensætning, herunder stik, IEC-kobling, ledning, mærkning og godkendelse, er afgørende.

Hvorfor spiller kabellængden en rolle?

Jo længere ledningen er, desto større bliver forbindelsens elektriske modstand. Dette kan medføre et større spændingsfald og større effekt tab. Et større ledertværsnit reducerer denne effekt.

Hvad betyder 3G1,5 på et netkabel?

3G1,5 betyder tre ledere, inklusive en grøn-gul jordleder, med et nominelt tværsnit på henholdsvis 1,5 mm².

Hvad er forskellen mellem AWG og mm²?

mm² angiver det metriske ledertværsnit. AWG er et amerikansk størrelsessystem, hvor et mindre AWG-tal angiver en større leder. AWG-værdier bør ikke generelt sidestilles med et metrisk nominelt tværsnit.

Hvilke oplysninger er nødvendige for at vælge en netledning?

Det er nyttigt at kende enhedens tilslutning, strømforbrug, stiktype eller målmarked, kabellængde, ønsket ledningstype, anvendelsesmiljø, kontinuerlig drift og nødvendige godkendelser.

Specificer netledningen fuldstændigt

Bemærk: Denne side fungerer som en praksisorienteret vejledning til valg af netkabler og tilslutningsledninger. Den erstatter ikke en teknisk produktgodkendelse eller elektrisk planlægning. De nominelle værdier, mærkninger, godkendelser og tekniske data for den konkrete artikel samt kravene fra udstyrsproducenten og den tilsigtede anvendelse er bindende.

Tilbage